Vielse

Vielse
Vielser aftales med den præst, der skal forestå vielsen. Vielser finder primært sted om lørdagen, men kan også finde sted på hverdage.
Efter at datoen er aftalt med præsten, henvender parret sig til rådhuset i bopælskommunen. Der udfærdiges en prøvelsesattest, som på bryllupsdagen ikke må være over 4 måneder gammel. Prøvelsesattesten indsendes til Kirkekontoret sammen med navne og adresser på to vidner, som skal være til stede ved selve vielsen. 

Salmer
Salmer og orgelmusik aftales med præsten.

Pyntning i kirken
Man kan enten selv pynte kirken eller aftale med kirketjeneren, hvis der er specielle ønsker til blomster eller farver.

Fotografering og videooptagelse
Der må kun fotograferes og videooptages, når bruden kommer ind i kirken, og når brudeparret forlader kirken.
Det kan aftales, at der fotograferes i kirken efter vielsen.